tirsdag den 3. august 2010

En lille bommert!

Den første nat i Polen overnattede vi i den meget smukke by Przemysl. Dagen efter skulle vi med bussen til Sanok. For at være i god tid ringede vækkeuret kl. 7.20, vi tog bad, pakkede og spiste morgenmad på hotellet inden en ca. 20 min. gåtur til busstationen.

Vi var der i rigtig god tid, og bare sådan lige for at dobbelttjekke, gik Rasmus hen til billetlugen og spurgte om afgangstid og -sted. Bussen skulle afgå kl. 9.50 fra ”spor 7”, så alt var i den skønneste orden. Da tiden nærmede sig, begyndte vi at spejde rundt efter den rigtige bus. Men der var og blev tomt på stationen. Det undrede os noget, men vi blev enige om, at bussen da kunne være forsinket. Da klokken nærmede sig 10 gik Rasmus igen op til billetlugen for at spørge, om de vidste hvor bussen blev af. Damen så noget forundret på ham og sagde ”jamen bussen afgår først kl. 9.50” og pegede på sit armbåndsur… som viste 9.00.

Vi er rejst ind over tidszonen uden at opdage det – og er således stået en time for tidligt op! Så det gav os lige en ekstra time på en tom busstation et sted i det sydlige Polen.

Til gengæld fik vi også en positiv oplevelse her til morgen. Da vi kom til Przemysl i går forsøgte vi at få værelse på byens eneste hostel, men alt var udsolgt. De var ikke særlig hjælpsomme i turistinformationen, så vi endte på byens største og dyreste hotel Gromada. Da Rasmus spurgte på prisen for et dobbeltværelse lød den på 249 sloty (ca. 500 kr.) og da han spurgte efter et billigere sted at bo, sagde manden i receptionen, at han nok kunne lave en pris på ca. 200-220 sloty i stedet for. Glæden var dog stor her til morgen, da regningen kun lød på 160 sloty! (ca. 300 kr.) Så det bliver fejret med en ekstra cola!

OH NO!

I løbet af vores ”rejsekarriere” har vi efterhånden prøvet en del grænseovergange, og det er altid en speciel oplevelse. Grænsen mellem Ukraine og Polen skulle ikke blive nogen undtagelse.

Vi kørte med bus til grænsen, tog rygsækkene på nakken og begav os af sted mod den ukrainske paskontrol. Allerede her oplevede vi ukrainernes mangel på køkultur, men det er da godt, at vi også har rundsave på albuerne. Anne Marie havde været i ”krydsforhør”, da vi rejste ind i Ukraine, men her på vejen ud gik alt smertefrit.

Så gik det gennem ”ingenmandsland” til den polske paskontrol. Forude lå EU, civilisation, demokrati, ro, orden og regelrethed! – troede vi da.
Pludselig stod der en stor kø af mennesker foran os, og det viste sig, at nu var det for alvor jungleloven der gjaldt. En soldat lukkede ca. 50 mennesker ind ad gangen gennem en låge – og dem, der nåede først frem til lågen, kom altså først igennem. Alle skubbede, masede og prøvede på alle måder at snyde sig foran i køen. Dette var umiddelbart ikke de tanker vi havde om EU eller Polen. Men der var kun en vej frem, så vi tog vores store rygsække på maven og deltog i ”løjerne”.
På den anden side af porten skulle man ”stå i kø” endnu en gang – og igen, dem der masede mest, kom først frem. Vi fandt dog en lille smutvej ind ad en sidedør, hvor de lukkede familier og folk med meget bagage igennem.

Indenfor blev vi mødt af en kvindelig polsk tolder. ”Har du cigaretter eller alkohol med?” spurgte hun meget venligt Anne Marie. Ja, det har vi, for vi køber jo altid smøger med hjem til Anette – og vi køber jo der, hvor de er billigst, så i dette tilfælde i Ukraine.
”Hvor mange smøger har du?” Et karton. ”OH NO! Det er kun tilladt at have 2 pakker cigaretter med ind i Polen”. Tankerne kørte hurtigt – hvor stor kan bøden nå at blive? Rasmus har samme mængde med etc.
Men tolderen viste sig fra sin bedste side: ”Husk næste gang, du rejser over grænsen, så må du kun have 2 pakker med. Farvel og tak”. Derefter var det Rasmus’ tur og hele scenen begyndte forfra. ”Hvor mange smøger har du?” Et karton. ”OH NO! Det er kun tilladt at have 2 pakker cigaretter med ind i Polen. Husk næste gang, du rejser over grænsen, så må du kun have 2 pakker med. Farvel og tak”.

Det var ikke til at tro det! Vi fik lov til at beholde alle smøgerne blot med et smil og en lille reprimande.
Og vi lover dig kvindelige polske tolder – vi gør det aldrig igen (ved din grænseovergang)!