fredag den 31. oktober 2014

Etna

I sidste indlæg var vi så optagede af alt den dejlige mad, som vi hver dag fik at spise, så vi helt i stilhed undlod at fortælle, at vi faktisk havde skrevet vores blogindlæg nummer 100. Et lille jubilæum, som vi synes, er værd at fejre, da vi er stolte af fortsat at have interesserede læsere til vores rejser rundt omkring på kloden. Så tak til dig, som læser med - og tak til jer, der ind imellem finder på at kommentere på vores indlæg. Det er altid dejligt, og det er med til fortsat at give os lyst til at beskrive alt det fantastiske, som vi oplever ude i den store verden.

De tre sidste nætter på Sicilien sov vi på et BnB i den lille by Nicolosi ved foden af Etna. Den første dag gik vi lidt på opdagelse i byen og fandt hurtigt ud af, at byen nærmest er ”død” hver eftermiddag, når alle butikker lukker og holder siesta. Vi fik dog hen under aften arrangeret en tur til vulkanens top. Lørdag tegnede til at blive endnu mere klar end fredag, så derfor bookede vi til lørdag.

Fredag kørte vi halvvejs rundt om Etna og besøgte tre af de små byer på vejen Paterno, Bronte og Randazzo. Vi blev belønnet med skøn udsigt, dejlig is, lækker mad -og masser affald langs vejen. Det kunne de sgu godt have samlet op, når området omkring Etna er en af Siciliens aller, aller største turistattraktioner.




Næste dag var planen, at vi skulle med svævebanen, så med bus og endelig gå det sidste stykke til toppen sammen med en guide – eller så tæt man nu kan komme på toppen. Men AM var ikke helt i omdrejninger, så vi droppede den del af turen, der involverede vandring.


Først på formiddagen begav vi os dog trods dårligdom i bil mod svævebanen. Det var en utrolig flot tur med mange hårnålesving og overraskende mange cykelister. Vi missunder dem altså ikke!

Så var det tur til svævebane og derefter firhjulstrukket bus. Vi var på forhånd blevet advaret hjemmefra af venner, som tidligere havde besøgt Etna om, at det var en kold fornøjelse og at vi skulle huske godt med varmt tøj, så AM havde både pakket vinterhue og sælskindsluffer – men vi havde simpelthen ramt den helt rigtige dag. Der var fuldstændig skyfrit og dejlig lunt på toppen, hvis man ikke stod lige i vinden, så hue og luffer kom aldrig frem fra tasken. Grundet det fine vejr kunne vi også helt klart se toppen af Etna, hvor der konstant steg gasser op.
 
 

Ved bussen mødte vi en guide, som tog os med op på det nærmeste krater – Etna har mange sidekratere og det er en af verdens mest aktive vulkan. Den var sidst i udbrud august 2014, så vi kom lige et par måneder for sent.
 
 
 
 
 
 
Det seje ved Etna er, at man ofte kan tage op på vulkanen også selv om den er i udbrud, da lavaen er meget sejtflydende og derfor løber meget langsomt. Vi kunne tydeligt se lavastrømmene, som havde flydt for et par år siden, ved et tidligere udbrud.

 
 

Det var en super fin og spændende tur på vulkanen Etna, som vi gerne vil anbefale andre, som også er vulkaninteresserede.
 
 
 
Sidste billede af smukke Etna fra flyveturen hjem :-)
 
 
Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

tirsdag den 28. oktober 2014

Spise med Price... på Sicilien

Vi har vanen tro været ude at smage på det lokale køkken – og hvilket skønt bekendtskab. Og ud over at maden selvfølgelig er italiensk, så har mange retter her logisk nok et siciliansk touch.

Det sicilianske køkken er kendt for at bruge alt godt fra havet, men også for pistacienødder, pinjekerner, rosiner og couscous, som er en del af den arabiske kulturarv på Sicilien. Her fås også masser af dejlige auberginer, artiskokker og solmodne tomater.

I Siracusa besøgte vi den lille restaurant Spagetteria Do Scogghiu, som ligger på Ortygia-halvøen.
Her følte vi os straks hensat til tegnefilmen Lady og Vagabonden, da der hang vasketøj under loftet (sammen med riddere og alt muligt andet) og vi er ret sikre på, at tjeneren gik under navnet Tony.
 
 
Rasmus spurgte ”Tony” om, hvad retten ”Pasta di nosotros” (vores pasta) indeholdt, men fik blot at vide, at det var en overraskelse. Da den kom var det pasta med kødboller i flødesovs – totalt Lady og Vagabonden! Og med fløde i sovsen så var Rasmus solgt!


Anne Marie gik efter hvad der i det engelske menukort blev betegnet som Ravioli with cherry, tomatoes and pistachio.  Vi tænkte lidt over, at det var mærkeligt at lave en pastaret med kirsebær, men hvis det var en siciliansk delikatesse, så måtte det da prøves. Det viste sig at være ravioli med noget fisk i, og cherry var selvfølgelig ikke kirsebær men cherrytomater… der var nok sat et komma for meget J

 
Til hovedret fik vi hver et stykke kød. Italienerne forstår virkelig at skære det så tyndt, at alt saft og kraft forsvinder. Til gengæld er det let at skære og tygge, og så var Rasmus’ med sovs!
Anne Marie fik her en meget lokal specialitet – paneret kød, som smagte brændt. Nu tænker nogen måske, ”hvor galt kan det være?” Men hvis vi skal forsøge at beskrive det, så smagte det som om, at det havde hængt en uges tid over en konstant markbrand. Det var så slemt, at vi ikke kunne spise det, men det skulle vi ikke være kede af. Tjeneren byttede det bare ud med en ny bøf. Denne gang uden panering, uden brændt smag og uden ekstra beregning J

Til dessert delte vi en cannoli – en kiks/kage rullet rundt om en citroncreme, som lå godt (og tungt) i maven oven på de to andre retter.
 


 

I Noto spiste vi frokost på Trattoria-Pizzeria Ducezio, som vi fik anbefalet af mutter på vores Bed and Breakfast La Loggia. Her stødte vi heldigvis ind i et amerikansk ægtepar med italienske rødder, som kunne hjælpe os med menukortets gloser, da det endnu ikke er vores stærkeste side, men det kommer vel hen ad vejen.

Dagen før havde AM undret sig over, at man kunne få retter med burro (som betyder æsel på spansk). Nu har vi fundet ud af, at samme ord på italiensk betyder smør – og det ville Price-brødrene jo sætte stor pris på!

På Trattoria-Pizzeria Ducezio kom menuen til at stå på penne med peperoni og auberginer samt ravioli med ricotta og mørt svinekød i tomatsovs.
 
 

 

Til aften flottede vi os og gik på Ristorante Dammuso.
 
 
 
Rasmus startede med ravioli med ricotta og tomat, imens Anne Marie prøvede kræfter med den lokale specialitet pasta cu niuru da siccia - pasta med blækspruttestykker og sort sauce lavet af dyrets blæk. Det var meget specielt men smagte dejligt - især de små stykker af blæksprutte, som var møre som smør.
 
 


Til hovedret fik Rasmus en anden specialitet: ruller af sværdfisk med ost, røget svin og soltørrede cherrytomater paneret med en blanding af rasp, pistacienødder og pinjekerner. Anne Marie spiste Nebrodi svinemedallioner med sovs af indkogt lokal Nero D’Avolo vin. Begge dele var super lækkert.


Dammuso er en rigtig god restaurant med hyggelige omgivelser og venligt personale (men det mødte vi nu alle steder, vi kom frem på Sicilien).

I Modica skulle vi have spist på Osteria dei Sapori, men det er nu op til jer, kære læsere, at få den oplevelse. Husk blot: lukket om tirsdagen!
På ”Cucina e Vino” i Ragusa stod den først på lækre appetisere af marinerede auberginer og grissini, inden vi fik serveret en minestronesuppe, pasta med svinekød, pasta med lam og kartofler samt til dags dato verdens lækreste tomatsalat. Det gør altså en stor forskel, at tomaterne får lov til at modne færdigt i solen, inden de bliver plukket. Det blev et af Anne Maries yndlingsmåltider på hele turen.
 

 
 

 
 
 
 
 

 
 

 

Til aften spiste vi på restauranten ”Mad” – et meget fedt navn for en restaurant, men knapt så spændende som til frokost. Her fik Rasmus en kæmpe stor grilltallerken bestående af en pølse, to lammekoteletter, en svinekotelet, en oksetykstegsbøf og et kyllingebryst (for 15 euro) imens Anne Marie kørte lammekoteletter ned i et væk. Vi vil dog også gerne lige rose deres spændende appetizers med spicy muslinger, grillet ost og couscous med rejer. 
 
 
 

 
 

 

I Agrigento vil vi gerne anbefale restauranten Il Re di Girgenti som dog ligger i den dyrere ende. Her er der en fantastisk udsigt over Valle dei Templi! Først fik vi små appetizere hvorefter AM fik fritterede blæksprutteringe, rejer og sardiner, mens Rasmus nød en lækker æggestand med grøntsager og et drys af pistacienødder.
 
 
 

 
Til hovedret stod den på tortellini samt panerede ruller af ”sort gris” fra Nebrodi med indkogt sauce af lokal rødvin.


 
 

Endnu engang vil vi gerne komplimentere udsigten og maden - men de måtte altså godt lige have tørret badeværelserne over med en klud, når nu de står i Michelins guide!
 
 
 
 
Om aftenen spiste vi på ”Trattoria Concordia”, hvor vores valg var meget klassiske: Rasmus bestilte en bolognese, mens Anne Marie nød en gang carpaccio med rucola og parmesan.
 
 
 

 

Og et af de bedste steder, vi har spist på turen, var i den lille by Randazzo, hvor vi på restauranten ”San Giorgio e il drago” endnu engang fik en fantastisk tomatsalat samt kalvekødsruller og tyndt skåret stegt kalvemørbrad med rucola og parmesan.
 
 

Undervejs har vi også nydt godt af de lækre italienske is, som fås på nærmest hvert et gadehjørne. Indtil nu er citron og pistacie vores favoritter, men vi har også kastet os ud i smagsvarianter som jordbær, melon, pære, mandel, violer, og muskatvin – sidstnævnte er AM sikker på ville være et tøse-sommerhit derhjemme.
 
 

I Noto vil vi gerne anbefale ”Taco Loco” for turens bedste citronis samt en pistacie, der kommer ind på en delt førsteplads med den i Bronte.

Ragusa er kendt for sine mange spændende isvarianter. Prøv dem hos Gelati DiVini – det er dem med violerne og muscatvinen!
 
 

Og i byen Bronte er de kendte for deres pistacienødder, så der måtte vi igen prøve en pistacieis. Det blev hos ”Conti Galleti Pietro”, og det er til dato den reneste pistaciesmag, vi har fået. Meget anbefalelsesværdig og hele køreturen værd.

Til sidst vil vi gerne nævne, at man på nogle caféer får en hel tapastallerken med i ”købet”, når man bestiller drikkevarer – lækkert!
 
 

Sicilien er en stor kulinarisk oplevelse – både for øjne og for gane. Vi er sikre på, at Pricebrødrene har været forbi.  


Følg os på Facebook eller Instagram: @twodanesontour hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

lørdag den 18. oktober 2014

Sicilien


En artikel i et gammelt Alt for damerne-blad om den smukke sicilianske by Ragusa og flybilletter til 1250,- retur pr. person med Air Berlin besejlede efterårsferiens skæbne. Godt nok fik vi et stop i Düsseldorf lufthavn – men sparede så også lige 2400 kr. per person, og det synes vi nu var værd at tage med.

Vi landede i Catania lufthavn i et par og tyve graders varme og smed straks trøjer og jakker. Det var allerede efter mørkets frembrud, så derfor så vi hverken vulkan eller by, men kørte direkte til Siracusa, hvor vi i byens udkant blev budt velkommen af meget letpåklædte damer. (Her havde nogle måske håbet på et billede!)

Vi havde gennem airbnb booket en lille lejlighed de første to nætter ved Piazza Santa Lucia, og efter et meget hurtigt aftensmåltid på en mexicansk restaurant (ja, vi ved det godt, men den lå altså tættest på lejligheden, og klokken nærmede sig 23.00, inden vi nåede til aftensmaden), ramte vi hurtigt sengen.


Næste morgen stod vi op til fuld sol og torvedag på Piazza Santa Lucia. Derefter gik vi os trætte på halvøen Ortygia, med dens snævre gader og fine Piazzaer. Vi besøgte borgen på spidsen af halvøen, men vil da gerne advare andre rejsende. De 2 euro per person i entré var fuldstændig spild af penge. Der var ingen ting at se – og det eneste vi fik ud af det, var et pænt billede med udsigt over byen, så det kan I nyde – det har kostet os 4 euro!



Citadellet under Piazza del Duomo var heller ikke et besøg værd – men den køligere temperatur var helt fantastisk!
Selv om der var to ”forbiere”, så vil vi gerne anbefale Siracusa og især Ortygia, hvor man nemt kan spendere et par dage ved bare at gå og nyde den hyggelige atmosfære. 


Om eftermiddagen bevægede vi os på gåben op til Parco Archeologico della Neapolis – en arkæologisk park med et gammelt græsk teater, som kan dateres tilbage til 500 år før vores tidsregning, et romersk amfiteater, hvor der i fordums tid har været gladiatorkampe både mod vilde dyr og mennesker og desuden nogle grotter, hvor stenene til de forskellige konstruktioner er blevet hugget ud. Er man en historienørd, er dette et fint sted at besøge. Da vi nærmede os grotterne var en større italiensk folkemængde samlet og de begyndte alle at synge, hvilket gav en dejlig stemning til et i forvejen fint sted.

 



Dagen efter kørte vi først til Riserva Naturale Oasi Faunistica di Vendicari. Det var nærmest selvmord i den varme, men et flot landskab og dejlige strande uden parasoller og påtrængende sælgere. Det skal måske lige præciseres, at vi gik rundt og studerede fuglelivet frem for at ligge på stranden, men begge dele var muligt.

Derefter gik turen op i højlandet, hvor der ligger 8 gamle barokbyer, som er med på Unescos Verdensarvsliste (Det borger nu ikke altid for kvalitet efter vores overbevisning). 
Vi havde valgt 3 af byerne ud og begyndte i Noto, hvor vi havde booket et værelse på Bed and Breakfastet La Loggia 50 meter fra den berømte hovedgade Corso Vittorio Emanuele. 
Noto er særligt kendt for sin fantastiske is – ja, faktisk ligger der en isbutik, som skulle have verdens bedste is – vi kan dog anbefale ikke at komme på en mandag, for der har den lukket… men heldigvis findes der andre rigtig gode isbutikker i Noto, så vi blev ikke snydt.

Efter en god nats søvn gik turen først til Cava d’Ispica. Det var noget af en oplevelse at prøve at finde stedet, men efter lidt omveje lykkedes det at komme til de gamle grotter, som har været beboet for godt 4000 år siden. Det mindede meget om nogle grotter, vi har set i Georgien, men her var der også nogle store katakombere - altså underjordiske gange med gravkamre i væggen og gulvet. De var meget fascinerende og havde en skøn temperatur!



Vi ville spise frokost i byen Modica, men den restaurant, som vi havde fået anbefalet, havde lukket om tirsdagen, så det blev kun til en cola på en af byens mange pladser. Vi rundede også lige den berømte kirke Chiesa di San Giorgio, og kan da meddele de interesserede, at den holder middagslukket hver dag fra kl. 13 til 15.30 – ja, Gud kan vel også trænge til en siesta.
Efter en del oplevelser med at komme udenfor åbningstid, så har vi nu besluttet os for lige at læse lidt mere på tingene og måske oven i købet tage noter!

Vi endte i byen Ragusa, som jo til at begynde med var en af grundene til, at vi overhovedet rejste til Sicilien, og det var på ingen måde en skuffelse. Det er en super smuk og hyggelig by, som ligger op ad to bjergskråninger meget tæt på hinanden.
Vi tilbragte en hyggelig dag i Ragusa med køretur i et lille tog, besøg i isboden samt gåture i byens meget smalle og snørklede gader. Faktisk havde vi alt for lidt tid i denne smukke by og vil anbefale andre rejsende at tage en ekstra overnatning her.

 



Dagen efter kørte vi mod byen Agrigento, hvor vi praktisk talt kørte lige ind i den seværdighed, vi var kommet for at besøge - Valle dei Templi – Templernes dal, hvor man kan se ruinerne efter den oldgræske by Akragas, som med sine 200.000 indbyggere på daværende tidspunkt var verdens fjerdestørste by.
Det kan godt være, at vi begge glemte at høre efter i oldtidskundskab i gymnasiet, men vi kan altså ikke huske at have hørt om den før. Og der var heller ikke nogle, der på forhånd havde fortalt os, at vi skulle gå rundt i 30 graders varme og med kun meget lidt skygge. Men det var det hele værd!

 


Tilbage af oldtidsbyen er adskillige ruiner bl.a. et af de bedst bevarede græske templer: Tempio della Concordia, som straks leder tankerne hen på et italiensk krydstogtskib, som gik ned for nogle år siden. Templet står dog endnu og har været model for Unescos logo. Der skulle efter sigende også være et fint arkæologisk museum, men varmen gjorde, at vi valgte en is i stedet for. 


Om eftermiddagen kørte vi ud for at se Siciliens svar på Møns klint: Scala dei Turchi, en stor kridtsten, som ligger ude i vandet, og som man forholdsvis nemt kan kravle op på. Rasmus havde læst, at det var en endnu uopdaget perle, men vi måtte sande, at vi var kommet for sent – den er opdaget!

 


Generelt om Sicilien kan vi sige, at vi er positivt overraskede over, hvor grønt der er i det sicilianske gadebillede. Mange steder er der plantet vejtræer, en del af dem med blomster. På piazzaerne står der store palmer, og der er store urtepotter på fortovene med træer eller kaktusser, og altankasser hængene foran lejlighederne. Det giver en god atmosfære og en lille smule skygge i den varme middagshede. Og varmt det er her!

Og nu til noget helt andet, for bilkørsel på Sicilien – det er et kapitel for sig…
Nu har vi jo efterhånden kørt i egen eller i lejebil en del steder, og der er altid et eller andet, der ikke er som derhjemme. Sådan er det også her! Ofte er italienerne jo kendte for at have fart på i trafikken. Og det er også tilfældet på Sicilien. Men vi ser også eksempler på det modsatte, som når personer står ved fortovskanten for så pludselig at træde ud på kørebanen. Hvor folk i sådanne tilfælde i Danmark ville skynde sig over vejen, så er det her som om, at de nærmest går demonstrativt langsomt. Det samme er gældende, når biler fra sidegaderne kører lige ud foran en for så at bremse helt op og trille fremad. Det er som om, de venter, til man er helt henne ved dem, før de så ”gør deres træk”.

Generelt kan man koge det ned til, at hvis man som billist når at tænke, ”nej, det gør han ikke” (underforstået…..træder ud foran mig/kører ud foran mig), så kan man allerede godt begynde at bremse – for det gør han!


Og så er parkeringer i Italien jo altså nærmest uden sidestykke. Hvis der ikke er plads til en parallelparkering, så smider de bare snuden ind over fortovet og lader bagenden stikke ud på vejen. Eller også parkerer de i anden række med katastrofeblinket tændt. Det har flere gange afstedkommet, at vi har set køer af biler i de smalle gader, fordi en eller anden bare har parkeret bilen midt i det hele for så at gå ind og shoppe. Når hele køen så holder med samtlige horn i bund, så kommer bilens ejer efter lidt tid nonchalant traskende ud af butikken og hen imod bilen uden at give det mindste tegn til en undskyldning til de ventende!


Afslutningsvis vil vi sige, at Sicilien til fulde har levet op til vores forventninger og mere til. Befolkningen er utrolig venlig og smilende – men vi undrer os nu gang på gang over, hvor få mennesker, med arbejde i turistbranchen, der kan tale engelsk. Men som altid kommer man langt med fagter, få ord og smil og vi har da endnu ikke sultet – tværtimod!

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.