søndag den 22. november 2015

Danmark dejligst - Hjortø

Vi har haft den skønneste weekend i det smukkeste sensommer/efterårsvejr.

Første weekend i oktober pakkede vi "Punto-bussen" og satte kursen mod Thurø, hvor vi har rigtig gode venner. Menuen stod på store højrebsbøffer, hjemmegjorte pommes frites og ditto bearnaisesauce. Det var også meningen, at vi skulle have haft hjemmelavet softice til dessert, men oven på 5-600 gram kød hver, måtte vi simpelthen kapitulere og nøjes med en god rom inden sovetid.

Næste morgen stod den på brunch, hvor vi besluttede at smage på softicen - en noget utraditionel morgenmad, men en fantastisk beslutning! Så var dagen ligesom skudt i gang. 
Og så skulle der pakkes båd. Vi er nemlig så heldige, at vores ven Martin sammen med en kammerat ejer en Maxi med 4 køjepladser. Den bærer det smukke navn Vesla, som betyder "lille pige" på norsk.
Man skal godt nok have mange ting med, når man skal på overnatningstur - ikke mindst rigeligt med drikkevarer, så man ikke dehydrerer undervejs. (Husk dog, at der ligesom ved bilkørsel er en promillegrænse på 0,5 til søs.)

Hvis vi skal sige det selv, så er vi faktisk nogle rigtige landkrabber. Men vi kan godt lide at komme med på tur sammen med erfarne sejlere. Selv har vi ingen videre sejlererfaring, men synes, at tanken om sejlerlivet er rigtig smuk - lige indtil vi bliver søsyge ;-)
 
 
Båden blev rigget til, vi lagde fra land, og sejlede mod Svendborg, hvor endnu en båd og yderligere 3 venner sluttede sig til selskabet. Men inden da måtte vi at lære regel nr. 1. i båden. Når det første sømærke rundes, skal der skåles i Fernet Branca.
Da Anne Marie meldte pas på den, så blev det hende, som kom til at stå ved roret.
 
 

Da vi nåede Den runde marina, stævnede Aida smukt ud og mødte os på vandet ,og så gik det ellers ud gennem Svendborgsund.
 
 
Vi nød den smukke oktobersol og de fantastiske omgivelser: Svendborg fra søsiden, den dejlige ø Tåsinge og Svendborgsundbroen med de lange, slanke bropiller og bagved Sct. Jørgens kirke, som ligger så fantastisk!
 
 

Undervejs satte vi sejl, men der var ikke meget vind. Den anden båd Aida prøvede endda at sejle for spiler. Roen sænkede sig over selskabet, og vi nød bare bådens små lyde og hinandens selskab.
 
 

Vesla måtte dog snart kapitulere og gå for motor. Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvor vi skulle sejle hen. Ærøskøbing, Drejø og Hjortø var i spil. Skipper fik det sidste ord og styrede fast gennem Højestene løb mod Hjortø. Her er der en meget smal sejlrende, som det er vigtigt man holder sig i, da man ellers går på grund.

Da Vesla som sagt gik for motor det meste af vejen, kom den først frem til Hjortø havn og lagde til. Havnen er en af de mindste i Danmark og et yderst skønt bekendtskab.
 
 

Straks gik vi en tur rundt på øen, som kun har 5 fastboende og i alt 13 huse. Der er hyggeligt og smukt, men også stille om vinteren var vi enige om.

I får lige lidt billeder fra vores gåtur:
 
 

 
 
 
 
 
Tilbage i havnen havde Aida lagt til, og så blev der hygget med en lille badetur for de modige samt gin og tonic, portvin og diverse snacks. Snart gik vi også i gang med madlavningen, som bestod af lækker marineret nakkekam stegt på grill, kartofler og æble/spidskålssalat.
Menuen blev indtaget under dæk, da det var blevet lidt koldt efter solnedgang. Efter det skønne måltid, blev guitaren og sanghæfterne hevet frem, og så var der råhygge i timevis.
 
 




 

Næste morgen stod vi op til total tåge. Det var så tåget, så vi til tider ikke kunne se ud af havnehullet.
 
 
 
Vi spiste morgenmad og besluttede derefter at gå endnu en tur rundt på øen for at vente på bedre sigtbarhed.
 
 
 
Det fik vi omkring ved 12-tiden og så gik turen igen mod Svendborg. Undervejs mødte vi flere gange den rimelig store Ærøfærge, som vi skulle holde os fri af.
 
 

Som en lille krølle på halen kan vi fortælle, at netop Ærøfærgen sejlede ind i Svendborgsundbroen næste morgen i tæt, tæt tåge, så vi var glade for, at vi havde valgt at vente et par timer, inden vi sejlede hjemover.

Det var en helt fantastisk tur med gode venner, smuk natur og besøg på én af Danmarks mange, små, idylliske perler. Vores overskudskonto var bagefter helt fyldt op både af gode samtaler, smuk natur og frisk luft. Det gav os mod på at klare en uge, som kom til at bestå af hverdag, arbejde, regn, blæst og efterårsvejr. Men hvad gør det, når man har de skønneste billeder på nethinden?


Lige lidt info, hvis du selv overvejer at besøge Hjortø.

Øen kan selvfølgelig fint besøges i egen båd. Det koster 100 kr. pr. båd at overnatte i havnen. Der er toilethus, men ikke noget bad.

Det er også muligt at sejle med Hjortøboen - postbåd og færge fra Svendborg til Hjortø. Færgeturen tager 1 time. Det koster 100 kr. for voksne og 60 kr. for børn mellem 4 og 15 år. Færgen kan have 12 passagerer og en personbil ombord (men du får ikke brug for bilen, da øen er så lille, så lad den stå i Svendborg). Der er en sommersejlplan 5 uger i sommerferien, hvor færgen sejler til og fra Hjortø to gange i døgnet. Resten af året skal nogle af afgangene bestilles, for at færgen sejler. Det er dog altid en god ide at bestille plads for at være sikker på at komme med.
 
 

Vil du gerne overnatte, men har du ikke din egen båd, så kan du tage telt med og overnatte på en primitiv teltplads lige ved havnen. Det er gratis!

Det er også muligt at leje forsamlingshuset til festligheder og overnatning. Vi kender dog ikke de nærmere omstændigheder.

Og hvad skal du så opleve på Hjortø?
Stilhed, landsbyidyl og fugleliv. Og kommer du i sæsonen, så skal du gå efter klokkefrøernes kvækken og kigge godt efter den meget sjældne mangeblomstret ranunkel.  Ved lavvande kan du også gå til de nærliggende små holme Hjælmshoved, Mejlholm og Odden.

Rigtig god tur!
Hvis du vil se endnu flere billeder fra turen, så kig forbi Two Danes On Tour på Facebook.

onsdag den 18. november 2015

Hvepsevågens dag

Vi har været på fugletur! På Lolland!

Normalt når vi begiver os ud for at kigge på fugle, så befinder vi os eksotiske steder som Mexico, Indonesien eller Madagaskar, så det er nyt for os at tage på en fugletur i Danmark.

Hen over foråret hørte Anne Marie flere gange om Hyllekrog, men vidste ikke, hvad eller hvor det var. Som den store geografinørd hun nu engang er, så skrev hun det i søgefeltet på Google maps og opdagede, at det var på det sydlige Lolland - ikke så langt fra Rødby Havn. (Anne Marie elsker virkelig Google maps, - og Google translate og bare Google i al almindelighed!).

Ved yderligere søgning på nettet fandt hun ud af, at Saksfjeld-Hyllekrog er en lang tange, som går ud i vandet. Det er et fuglereservat ejet af Fugleværnsfonden, og de afholder løbende ture i området. Det viste sig tilmed, at det er Danmarks vigtigste efterårstræksted for rovfugle! Det er da for sejt. Og vi bor kun en halv times kørsel derfra uden at vide den slags.

Således var der en fugletur første søndag i september med fokus på hvepsevåger - en fugl vi ikke kendte noget videre til i forvejen, og som vi aldrig havde set før, men dog hørt om.

Hvepsevåger trækker i store flokke til Afrika om efteråret, og især lige omkring månedsskiftet august-september, hvor man hvert år i Fugleværnsfonden holder ”Hvepsevågens dag”. Vi besluttede at tage med for at se, hvad det var for noget.

Hjemmefra var vi lidt i tvivl om påklædning og hvad vi skulle medbringe. Der stod det var en fugletur. Fra vores mange rejser i udlandet, er vi vant til at gå med på guidede ture i regnskove, så Anne Marie iførte sig sine vandrestøvler. Derudover lag-på-lag-tøj.

Mens Rasmus fandt lommekikkert, kameraet og 300mm linsen frem, smurte AM et par klapsammenmadder, og så var vi klar til tur.

Vi havde nok lige glemt at læse kørselsvejledningen på Fugleværnsfondens hjemmeside, så vi tog den ned ad motorvejen til Rødby Havn og kom så lidt i kørselsproblemer. Men ved hjælp af GPS gik det. Men nu var vi pludselig lidt i tidsnød. Turen ville begynde kl. 10 og spørgsmålet var, om vi ville komme et par minutter for sent og om de andre så var begyndt at gå. Andre spørgsmål meldte sig også i bilen. Hvor mange kilometer skulle vi gå? Ville der overhovedet være andre end os? Man skulle nemlig ikke tilmelde sig på forhånd.

Da vi endelig kunne se hen til parkeringspladsen, hvor vi skulle mødes, holdt der en 15-18 biler. Ok, det der med, om vi ville være de eneste, faldt da fuldstændig til jorden. Men hvad var nu det? Der stod en 30-40 mennesker på diget og kiggede ind over land. Vi kom vist ikke for sent… for folk var ikke på vej til at gå nogen steder hen. De havde sat deres kameraer og teleskoper op på stativer. Vi blev hurtigt klar over, at tur ikke nødvendigvis betyder gåtur. Men i dette tilfælde ”ståtur”. Så vandrestøvlerne var nok en anelse overkill.
 
 

Til gengæld var vi totalt underdressed, når det kom til teknisk udstyr. Når vi rejser, er vi vant til at have teknikken i orden i forhold til andre rejsende. Vi har rimelig gode kameraer, undervandsboks til det ene, computer med osv. Men her var der mænd med virkelig stort legetøj! Ja, det var nærmest helt pinligt at hive vores lille kikkert frem fra tasken, og vi kunne ikke lade være med at grine lidt ad os selv. Den var nemlig ikke til megen hjælp.
 
 

Vi stillede os op på diget sammen med de andre fugleentusiaster og forsøgte i begyndelsen bare at holde lav profil og suge til os af indtryk.

TV2Øst var forbi for at filme begivenhederne til aftenens nyhedsudsendelse. Og det kan da godt være, at vi var på udebane, men det var journalisten så sandelig også. Han fik både sagt fiskevåge og hvepsemåge, til stor morskab for alle fuglekiggerne.

Snart efter kom vi i snak med dagens guide, nemlig naturvejleder Allan Gudio Nielsen. Han spottede snart, at vi var nybegyndere, og han var sød til at fortælle og lade os kigge i hans teleskop, når han fik en flok hvepsevåger i sigte.

Derudover stod han og talte alle de hvepsevåger, som gled ud over vandet, og inden dagen var omme havde han spottet 3 havørne, 3 fiskeørne og 300 hvepsevåger.

Vi må dog sige, at fuglene var MEGET langt væk! Og vi var lidt skuffede hvad det angik. Vi havde håbet at se dem tættere på og ikke blot som små prikker i et teleskop.
 
 

For os blev det lidt lang tid at stå og kikke på prikker, så da en meget venlig dame ved navn Jette, ville gå en tur for at se på sommerfugle, spurgte vi, om vi måtte gå med. Vi fik nogle gode snakke om fugle, rejser og insekter.
 
Storplettet perlemorssommerfugl

 Senere gik vi også en tur med Allan for at fange græshopper og se den sjældne og super flotte hvepseedderkop, som altså findes ved Hyllekrog.
 
 

Alt i alt var det en rigtig fin dag, hvor vi fandt ud af, hvad det betyder, når der står ”fugletur” på programmet.

mandag den 16. november 2015

Spise med Price… i Lübeck

Og hvorfor er det så, at vi kører helt til Tyskland for at spise asparges - noget man kan købe i hvert eneste danske velassorterede supermarked?

For 8 år siden var vi i Berlin om foråret og opdagede for første gang, hvor højt tyskere går op i at spise hvide asparges. Foran de fleste restauranter, store som små, var der massevis af skilte med menuer, hvor asparges var hovedingrediensen og hvor fisk, kød og kylling kom i anden række. Vi smovsede i asparges og hollandaisesauce og lovede os selv, at det skulle vi gøre igen en anden gang. Det var bare ikke rigtig lige blevet til noget…

I fødselsdagsgave i år fik Rasmus så en tur til Lübeck af Anne Marie. Konceptet var enkelt og klart: Asparges, schnitzel og fadøl. Lige en menu for Rasmus, som inderst inde er en stor "skabstysker" - i hvert fald når det kommer til mad og drikke.

Efter en dejlig nats søvn og en skøn morgenmadsbuffet på Benninggaards Hotel, gik turen lørdag morgen endelig mod Lübeck. Vi var fremme kl. 11, satte bilen ved vores hotel og gik på 5 minutter til den gamle bydel Altstadt, som ligger på en ø omgivet af kanalen.

Vi gik gennem den meget berømte dobbelttårnede byport Holsteintor fra 1478 og blev gang på gang fascinerede af de mange smukke nyrestaurerede huse, som findes overalt i Altstadt.


Vi nød godt af, at alle butikker havde åben til kl. 17.30 på en lørdag - det er altså en fordel, hvis man er en stor turistby og gerne vil have kunder i biksen.

Til frokost fandt vi den gamle og meget berømte restaurant Schiffergesellschaft, hvis historie går helt tilbage til midten af 1500-tallet.
Restauranten består af nogle hyggelige historiske lokaler med skibsmodeller under loftet, våben på væggene og en noget dunkel belysning.



Stedet var meget velbesøgt, og vi fandt snart ud af hvorfor. Anne Marie bestilte hvide asparges med hollandaisesauce, kartofler og husets egen varmrøgede laks, mens Rasmus kastede sig over lammeskank. Det blev et festmåltid!

 



Lübeck er bl.a. kendt for marcipan, men da det ikke er vores store last, så nøjedes vi med at kigge inden for hos berømte Niederegger, hvor marcipan kommer i alle former og figurer. Til gengæld købte vi et budt hvide asparges på torvet, som skulle med hjem til Danmark.

Hen under aften besøgte vi det lille værtshus Im Alten Zolln hvor Rasmus smagte på lidt forskellige øl. Der var mange gæster og en hyggelig stemning.

 

Aftensmaden blev indtaget på det lille bryggeri Brauberger, hvor store ølkedler står frit fremme i restauranten. Atmosfæren var god, men maden knapt så spændende.

 

Vi vil da gerne lige give jer et par ord med på vejen om det hotel vi boede på - det kunne jo være, at vi med dette indlæg kan inspirere andre til at tage en smuttur til Lübeck - asparges eller ej.

B&B hotels er en forholdsvis stor hotelkæde i Tyskland. Værelserne er pæne og rene og har alt det, som man kan forvente. Det gode er, at det er forholdsvis billigt. Vi betalte 420 kr. for en nat. Samtidig havde vi gratis parkering i hotellets parkeringskælder, og det er jo også værd at tage med.

Hotellet ligger godt nok ud til jernbanen og tæt på stationen (hvilket jo kan være meget praktisk, hvis man kommer med tog). Vi fik et værelse lige ud til banelegemet, men hørte det på intet tidspunkt i løbet af natten, så med mindre du er en Heimdal, som kan høre græsset gro, så skulle det ikke give dig nogle problemer - vi var i hvert fald positivt overraskede.

Efter endnu en dejlig nats søvn, var vi igen klar til at spise. Første stop blev det gamle og legendariske konditori Maret, som ligger ved det gamle rådhus. Her kunne Anne Marie næsten ikke vælge hvilken kage hun skulle smage - skøn morgenmad.

 



Vi gik en lang tur i byen, så vi kunne få plads til frokosten, som blev indtaget på Rådhuskælderen. Der sidder man i små båse. Nogle kan endda lukkes med en dør, og hver lille bås er dedikeret til en berømt person.



Igen stod menuen på asparges. Anne Marie fik asparges med tyndt skåret skinke og Rasmus fik klassikeren: asparges, schnitzel og fadøl. Præcis det han var kommet efter.

 

Vi kan nu se tilbage på to skønne dage i Lübeck. Havde Brødrene Price været med, så er vi ikke i tvivl om, at de lige som os havde købt friske asparges på torvet til at tage med hjem, og nydt en dejlig frokost på Schiffergesellschaft. Det var klart vores største kulinariske oplevelse i byen.


 

søndag den 15. november 2015

Noget af en omvej

Mange mennesker har løftet et øjenbryn eller grinet lidt undrende ad os, når vi har fortalt, at vi i foråret skulle på en lille weekendtur til Lübeck. Det er der to grunde til.

1. Vi har fortalt dem, at vi tager til Tyskland for at spise asparges.
2. Vi har indviet dem i, at turen fra Falster til Lübeck skulle gå over Svendborg, Horsens og Gråsten. Nok noget nær den længste omvej - men for os også en meget sjovere!

Hvorfor vi tager til Tyskland for at spise asparges, må I læse om i det næste blogindlæg her.
Til gengæld kan I med det samme læse om, hvorfor vi har kørt en lang omvej for at komme til Lübeck.

Dem som kender os i det virkelige liv eller gennem vores blog ved, at når vi rejser, så gør vi det ikke altid på den nemmeste måde -denne tur ingen undtagelse.

Når vi planlægger rejser, bruger vi rigtig meget god tid på at glæde os, tale om turen, undersøge mange forskellige muligheder og glæde os endnu mere.

Vi fandt hurtigt ud af, at en returbillet med færgen Rødby-Putgarden var rigtig dyr. Mens en enkeltbillet hjem om søndagen kunne gøres for en rimelig penge.
Vi undersøgte også DSB, men det kunne slet ikke betale sig for os.

Vi havde fået et dejligt kroophold af en kollega, for at have lånt "Puntobussen" imens vi alligevel var bortrejst, og der var mange muligheder rundt om i landet. Måske kunne vi kombinere dette med turen til Tyskland?
Derudover havde vi også et ønske om at besøge flere venner på vejen. Så ud fra de premisser, blev turen planlagt.
 
Ved hjælp af en feriefridag kunne vi tage afsted lige efter arbejde allerede torsdag aften. Første stop blev Thurø, hvor den stod på dejlig hygge med gode venner og gammeldags grydekylling med mormor-agurkesalat. Skønt! Så var weekenden skudt i gang på den aller bedste måde.

Dagen efter kørte vi mod Horsens. Her havde vi først sat en gammel kollega stævne på en café for at få lidt fif til vores nye blog, som er under udarbejdelse. Vi håber og tror, at den med tiden bliver rigtig fin!

Efter en hyggelig gåtur rundt i den fine by Horsens, besøgte vi byens sygehus -ikke fordi vi havde det dårligt, men for lige at nå at hilse på Rasmus’ søster Signe, som arbejdede der på det tidspunk.

Så gik turen endelig sydpå. Vi tjekkede ind på Benniksgaard Hotel, som ligger i Rinkenæs.


Af alle de forskellige kroer vi kunne vælge imellem, lå Benniksgaard Hotel tættes på grænsen. Det ville være praktisk i forhold til køreturen til Lübeck dagen efter. 

Benniksgaard var et charmerende sted. Vi fik et dejligt værelse i den nyrestaurerede gamle stal samt en fin middag fredag aften.


 
Inden da nåede vi dog lige en køretur til Gråsten by og Gråsten slot -dronningens sommerresidens.



Her gik vi en dejlig tur i parken og så alle de flotte tulipaner og den store gamle eg, hvor det siges, at H.C. Andersen i 1845 sad og skrev eventyret "Den lille pige med svovlstikkerne".





Og for at hylde dette eventyr er en fin statue af netop "Den lille pige med svovlstikkerne" lavet af Jytte Thompson, opstillet i Gråsten by, så den måtte vi også forbi.

 


Her fandt vi også Prinsgemales forholdsvis nye statue kaldet ”Dronningen”. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet ved synet af den.

 
Slutteligt var vi et smut forbi Dybbøl mølle og Sønderborg by. Ja, man må sige, at vi udnyttede tiden godt den dag.


mandag den 5. oktober 2015

Danmark dejligst

Vi har i årevis blogget om vores mange rejser under fremmede himmelstrøg. Nu må det være tid til også at blogge om dejlige Danmark. Vi bruger nu engang de aller, aller fleste uger og måneder hvert år i Danmark, og vi elsker at tage på ture rundt i det ganske danske land. Vi har bare aldrig før fortalt noget om alt det, som vi går rundt og oplever lige uden for vores hoveddør.




Men det skal der nu rådes bod på, så vi vil give os i kast med blogindlæg som omhandler vores skønne fædreland. Der er ingen tvivl om, at vi mest interesserer os for naturen omkring os og de dyr, som man kan gå ud og opleve.
 
 
Derudover holder vi også meget af alle de mange skønne danske øer. Der er så smukt i Det Sydfynske Øhav, de fantastiske øer i Vadehavet og vi bor jo selv på Sydhavsøerne.  
 
 

Vi vil især skrive om gratis eller næsten gratis opleveler rundt omkring i Danmark. Vi hører igen og igen hvor dyrt et land Danmark er, og især at holde ferie i. Det er helt rigtigt, at vi bor i et af verdens dyreste (og rigeste) lande, men det betyder jo ikke, at alt koster (mange) penge. Man skal bare lige få øjnene op for de gratis glæder. Og det vil vi gerne hjælpe med til. Vi håber, at I vil tage godt imod.
 
 

 

lørdag den 1. august 2015

Hjem til hvalhajerne

De første fire dage af denne ferie brugte vi på den skønne ferieø Isla Mujeres, og det skulle ende med, at vi også kom til at bruge de sidste fire her.

Da vi var her for ca. en måned siden, var det for at snorkle med hvalhajer, men de lokale og andre turister, vi talte med, havde endnu ikke set særlig mange. De lokale taler ligefrem om, at hvalhajerne denne sæson opfører sig anderledes, end de plejer, da de ikke har samlet sig i større grupper. Men der meldes om meget bedre forhold nu her en måned senere, og efter en dags ren driverliv og afslapning ved strand og pool, bookede vi en tur.

De fleste steder er prisen 125 US dollars, men man kan godt prutte dem ned til ca. 100 dollars –også her i højsæsonen, som er slutningen af juli og begyndelsen af august.



Og heldigvis skuffede verdens største fisk ikke. Vi kom ud til et område, hvor der var omkring 40 hvalhajer, som var i fuld gang med at spise plankton og fiskeæg. Og så blev vi parvis sendt i vandet med guiden, som skulle sikre, at vi ikke kom for tæt på dyrene eller rørte ved dem. Meldingen er klar på båden. Rører du ved hvalhajen, så bliver du sendt tilbage til båden og kommer ikke i vandet mere.

Selvom vi har prøvet at svømme med hvalhajer flere gange (fra Isla Mujeres, fra Isla Holbox og ved Donsol i Filippinerne), så bliver man lige ydmyg hver gang over at være i vandet med sådan et stort og fredeligt dyr. De kunne med et svirp med halen sende en voksen mand til drømmeland, men de glider bare stille igennem vandet med blide vift med halen og ofte med åben mund for at spise. Man anslår, at en hvalhaj filtrerer ca. 11.000 liter vand i minuttet for plankton og fiskeæg, og når man ser størrelsen på deres mund, så tror man det gerne.


I får lige et af klippene fra vores tur. Tænk på at de små fisk under hvalhajen er ca. 50 cm. lange, og vores guide anslog denne hvalhaj til godt 9 meter.

Skulle vi komme med et par gode råd til at booke ture og svømme med hvalhajer, så må det være:

1) Spørg ind til både mødetid og hvad tid båden egentlig sejler (det er ikke nødvendigvis det samme...!), hvad der er inkluderet af mad og drikke (vi fik sandkage til morgenmad), bådens faciliteter inc. toiletforhold (hvis nogle), hvor mange pasagerer, der kan være om bord og om hvor mange gange man kommer i vandet med hvalhajerne. Husk ved samme lejlighed at prutte om prisen samt kun at betale depositum ved bestilling (du får intet retur ved sygdom mv.).

2) Tag en søsygetablet inden afgang. (Der var to der kastede op på denne tur, og det var IKKE os!)

3) Lej en våddragt (8-10 USD), for så slipper du for at have den irriterende redningsvest på i vandet, som ellers er obligatorisk. 

Det er altid trist at afslutte en god ferie, men med billeder som disse at huske tilbage på, så går det!

Øl og ceviche efter endt hvalhajstur

 
 

 

fredag den 31. juli 2015

Bacalar & Akumal

Næste stop for os blev den store sø Bacalar, men vi fandt hurtigt ud af, at det var ”det falske sted” for os. Der var utrolig smukt ved søen, mange mexicanske turister og et prisniveau, som vi slet ikke havde lyst til at være med på. Vi er jo egentlig ikke ”strandmennesker”, men kan alligevel godt lide at have kysten tæt på, da det ofte betyder havdyr og -fugle.

Her ved Bacalar blev vi tilbudt masser af snorkelture, men så vidt vi har forstået, er der ikke rigtig noget at se udover selve søen. Vi havde forstillet os at bo i en lille hytte nede ved søbredden, men som antydet så hang pris og kvalitet ikke sammen.



Vi fandt i stedet et lille familiedrevet hotel ved byens torv. Og så gik vi på jagt efter en cantina, da det var lørdag. Men sådan en har man åbenbart ikke i Bacalar. 



Til gengæld fandt vi et rigtig godt taco-sted lige omkring hjørnet fra vores hotel, hvor vi kunne få tacos al pastor – en slags kebab, der skæres af et spyd – her til vedlægges et ultra tyndt stykke ananas samt selvfølgelig løg og koriander. Og så er vi kommet til et område, hvor det igen er tortillas de harina (hvedetortillas).

Vi tog derfor en hurtig beslutning, og rejste videre til Akumal allerede dagen efter. Vi var ved Akumalfor tre år siden for at snorkle med de store havskildpadder, og vi elskede denne strand.
Men også her er vi kommet nord for ”Costa Maya zonen” og ind i ”Riviera Maya zonen”, hvilket igen betyder noget højere priser. Hvis man vil bo på strandsiden i Akumal, så skal man regne med 1000 kr. plus pr. nat, hvilket er OK for en 14 dages ferie. Men når man som os er væk i fem uger og samtidig ikke sætter pris på fine hotelværelser, så er det lige i overkanten. Derfor indlogerede vi os i stedet på Hotel Akumal, som ligger i landsbyen på den anden side af hovedvejen og ca. 10 minutters gang fra turistområdet. Her fik vi feriens fineste værelse for 330 kr. pr. nat.


 
Men ak, stranden var ikke som for 3 år siden. Hele vejen fra Cancun til Panama er der i øjeblikket et kæmpe problem med tang. Og vi taler altså mega store mængder tang! Ved Akumal lå der ca. 20 meter tang fra stranden og ud i vandet, som man først skulle passere for at komme ud til skildpadderne. Vandet var overhovedet heller ikke så klart som for tre år siden – ja, nærmest alt skuffede, på nær de 10 skildpadder, som lå og spiste søgræs og ventede på, at vi skulle komme forbi. De var lige så søde som sidste gange.



Hele næste dag var stranden lukket og en 40-50 mand arbejde på at skovle tang væk med håndkraft. Det er jo et stort problem for turismen i hele området, at der er fyldt med tang, men det var fedt at se, at alle stod sammen for at gøre en indsats – selvom det var irriterende for os, at det lige var den dag, hvor vi var der, at de lukkede stranden, men forståeligt nok.

 

Vi fik dog en enkelt snorkeltur mere blandt skildpadderne den efterfølgende dag, inden vi rejste længere nord på.

Hvis du ikke allerede følger os på Facebook eller Instagram: @twodanesontour, så skal du være meget velkommen. Her lægger vi endnu flere billeder ud og kommer med opdateringer, når vi er på farten.