lørdag den 28. februar 2015

Tilbage til Dubai

Efter et sidste indisk thali-måltid i Khasab, hvor vi igen var de eneste vesterlændinge på restauranten, kørte vi tilbage imod Dubai.

 
 
 

Vi rundede dog lige en tankstation for at fylde bilen op. Og både her og i De Forenede Arabiske Emirater har de altså benzinpriser, som vi kan forstå! Ca. 2 kr. literen :-)



Hjemme hos Sarah nåede vi lige et bad og en pizza, inden vi tog i byen til Ladies Night – noget vi havde fantaseret en del om hjemmefra (nok på hver vores måde), for hvad betyder Ladies Night egentlig - sådan helt præcist???
 
Det viste sig, at der i Dubai hver tirsdag afholdes Ladies Night på en del barer og natklubber, hvor kvinder drikker gratis (og mænd betaler overpriser…). 
 
Vi var inviteret i byen af Stella og Brian, et italiensk/amerikansk par, som vi mødte i sommer på Nusa Lembongan i Indonesien. Her dykkede vi, gik ud og spiste sammen og snakkede masser af rejser. Dengang sagde de, at næste gang vi kom til Dubai, så måtte vi lige skrive, så vi kunne mødes.
 
Vi mødtes i Dubai Media City på baren Q43, som ligger, som navnet antyder, på 43. etage. Der var nogle ret vovede billeder på væggene (vi er jo trods alt i et muslimsk land) og en flot udsigt over Dubai Marina.
Tøserne fik hver tre poletter til gratis drinks/vin, og vi må indrømme, at det kostede pigerne lidt hovedpine dagen efter… Vi havde selvfølgelig taget Sarah med i byen og Stella og Brian havde også taget en amerikansk veninde Sarah med, så det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik oplevet en Ladies Night og set hvor mange forskellige slags mennesker, der fester sammen i Dubai. 
 
Dagen efter tog vi på shoppingtur til Mall of the Emirates, hvor de nu (selvfølgelig) har fået pingviner ved deres indendørs skibakker – mindre kan jo ikke gøre det! Man kan desværre ikke se dem udefra… men mod (en klækkelig) betaling kan man blive ven med en pingvin. Vi stod dog over denne gang.
Og som altid opdagede vi, hvor dårlige vi er til at shoppe. Det blev så heller ikke nemmere af, at dollaren er i høj kurs, og derved er dirhamen også høj, så det var danske priser - plus!
Rasmus gik derfra tomhændet. Anne Marie fik købt et nyt USB-stik.

I stedet kørte vi til Dubai Marina, gik en tur langs havnefronten og spiste på vores libanesiske yndlingsrestaurant Chandelier. Her kan man sidde ude og nyde udsigten samtidig med, at de serverer fantastisk mad! Det var et fabelagtigt måltid med lækker hummus med lam, baba ganoush, falafler med mere. Dertil lime og myntejuice. Vi bliver altså aldrig trætte af mellemøstlig mad.
 
 
 
 

Om efterdagen kørte vi med hen til Dubai International Academy, hvor April havde spurgt sin lærer, om hun måtte tage sine danske venner med til danskundervisning. Sarah fik dog lige præciseret over for Aprils lærer Lotte, at det ikke var to tiårige der kom, men derimod to danske skolelærere på vinterferie.
Først var vi hos August i Year 1. Hans lærer stod netop denne dag og manglede et par voksne til at læse med hver en gruppe børn, så vi blev hurtigt "ansat" og fik hver 5 børn at læse med.
Derefter gik vi med April op til danskundervisning i Year 5, hvor 7 børn var samlet. Her fortalte vi lidt om at være lærere i Danmark og så var der lystig spørgerunde bagefter.

Da der skulle laves lektier om aftenen, var det rimeligt effektivt med tre voksne til tre børn, som både skulle læse på dansk og engelsk.

Næste dag var Sarah sød at køre med hen til smykkebutikken Monili, hvor Anne Marie tidligere på ugen havde været forbi for at få håndlavet et par øreringe og et vedhæng til en halskæde. Mange skandinaver bruger denne smykkebutik, og det er også en af Sarahs foretrukne i Dubai, hvis man skal have lavet smykker efter bestilling.
AM havde et vedhæng med hjemmefra, som hun havde købt billigt i Ubud på Bali, men nu ville hun gerne have lavet øreringe til, og så fik hun også lavet et nyt vedhæng, så det hele passer sammen, og alt er i 18 karat guld i stedet for forgyldt sølv.
Det viste sig ved nærmere eftersyn, at kopien, som var blevet lavet, var meget flottere end originalen :-) Øreringene var også utrolig fine og passede perfekt til vedhænget. Derudover købte AM også en kæde til vedhænget, så det hele passer sammen.
Sarah hjalp med at prutte om prisen, men guldsmeden var ikke meget for at gå ned i pris, da han havde brugt mere guld end først antaget. Men vi fik en god pris.
To dage efter handlen, på vej hjem fra Dubai, modtog Anne Marie en SMS fra Monili med tusind tak fordi hun havde handlet i butikken. Ja, der er en anden service i Dubai end i Danmark.


Efter smykkebutikken invaderede vi et supermarked, så vi kunne handle ind til aftensmad. Vi købte både fersk tun, lam og oksekød, og Anne Marie fik lov til at savle over grøntafdelingen, hvor salat og krydderurter lå i bundter til ca. to kroner stykket. Lækkert!



Vi nåede en tur i poolen, inden Peter hen under aften kom hjem fra Kuwait. Så blev der fyret op i grillen og mixet tøsecoctails - en rigtig hyggeaften i haven.

 



Fredag stod på fredagsbrunch - et ret vildt koncept, som vi også oplevede første gang vi var i Dubai for at besøge Sarah og Peter. Dengang var vi til fredagsbruch på Jumeirah Al Qasr, hvor vi spiste os gennem det vildeste ta' selvbord, vi nogen siden havde set. Der var "madboder" fra hele verden med ALT hvad hjertet kunne begære. 



Denne gang havde Sarah bestilt bord på Jumeirah Beach Hotel også kendt som bølgen.





Nogle folk kommer i lidt finere biler end os....



Her serveres der hver fredag en fin brunch på Beachcombers, og vi må sige, at der var mad for alle smagsnuancer. Især var der nogle sindssygt gode malaysiske og indonesiske karryretter. Også fisken var super lækker, og så var der jo alle desserterne... dertil fri bar med masser af mojitos :-)







Resten af dagen var vi helt flade oven på al den mad, så der var kun en ting at gøre: at hoppe en tur i poolen.

Lørdag blev også en "hjemmehyggedag". August skulle til fodboldtræning, så det blev til en ren drengetur, da Peter og Rasmus kørte med.
Da Peter og Rasmus kom tilbage igen, var det tid til Valentines-morgenmad, hvortil April og Maj havde bagt lækre småkager pyntet med lyserødt glasur.

 



August var efter fodboldtræningen til børnefødselsdag, og mens mændene hentede ham, gik pigerne til poolen (der er hele 30 meter fra Sarah og Peters hus). Drengene var med på en pooltur, da de kom tilbage, men snart endte det i en fodboldkamp mod en anden dansk familie, som også bor i Dubai, og senere var Peter og Rasmus også med i en volleykamp.
Efter aftensmad på terrassen var det tid til at pakke de sidste småting, og så var der desværre afgang mod lufthavnen, hvor vi skulle flyve kl. 02.40 til Moskva og siden København.

Tusind tak til Sarah, Peter, April, Maj og August for stor gæstfrihed og skøn ferie. Vi nyder hver gang jeres dejlige selskab.



Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

lørdag den 14. februar 2015

Musandam Sea Adventure Travel and Tourism

Vi begyndte dagen med en dhal puri (lækker indisk grøntsagssovs, som man dypper nystegte brød ned i), friskpresset appelsinjuice og chai te for en rund 20 krone for os begge. Vi er altså vilde med den indiskinspirerede mad og de priser!




Derefter kørte vi ud for at lede efter Musandam Sea Adventure Travel and Tourism, som vi havde booket en tur med hjemmefra indeholdende bådcruise, camping på en strand for natten og en firhjulstrækkertur i bjergene.

Og som dagen før havde vi svært ved at finde det rigtige sted. Vi kørte derfor lidt ind til siden, for at kigge os omkring. Straks stoppede en lokal mand i hans kæmpe store firhjulstrækker, rullede vinduet ned og spurgte, om han kunne hjælpe os. Da det var svært for ham at forklare vejen derhen, vendte han straks slæden og kørte foran os. Endnu engang oplevede vi den store venlighed og hjælpsomhed fra det omanske folk.

På kontoret blev vi budt velkommen af Musandam Sea Adventures manager Aneesh og det øvrige personale. Vi blev budt på kaffe og te, og snart efter blev vi fulgt til havnen, hvor en dhow (en traditionel arabisk træbåd) ventede på os. Båden var dækket af tæpper og puder, og vi slog os hurtigt ned og gjorde det behageligt for os selv. Og straks blev vi budt på traditionel te med kardemomme, safran, rosenvand og masser af sukker.





Vores guide på båden, Abdullah, gav os en kort briefing om dagens tur, og vi blev lovet 100% chance for at se delfiner! Uh det tegnede godt!

Der var allerede fire franskmænd ombord, og snart lagde vi fra kaj. Vi undrede os lidt over, at vi kun var 6 ombord, da vi havde hørt, at vi skulle være 13 på turen. 
Da vi havde sejlet et kvarters tid, kom der pludselig en speedbåd op på siden af os og satte 5 turister af på båden. Så var vi 11. Ti minutter senere kom de to sidste ligeledes med speedbåd. Smart at vi andre ikke behøvede at vente i havnen - men kunne begynde cruiset, og så kunne de sidste støde til undervejs.

Vi sejlede ind i Khor Ash Sham, Mellemøstens svar på en norsk fjord, og snart så vi de første delfiner i horisonten. Vi sejlede tættere og tættere på, og pludselig var de lige rundt om båden. Især en stor han kom helt tæt på flere gange og vi så også en unge.




Til de interesserede kan vi lige oplyse, at det er indopacifiske pukkeldelfiner, som vi har set, og at de kan blive op til 3 meter lange.


I får også lige en lille video:



Fjorden var rigtig flot med stejle bjerge og små fiskerlandsbyer på skråningerne. 
Landsbyboernes eneste adgang til den omkringliggende verden er ad vandvejen. Her er ingen biler eller veje, men dog elmaster med strøm til landsbyen. En tankbåd med ferskvand kommer forbi en gang om ugen for at lette tilværelsen lidt for fiskerne og deres familier. Skal man købe ind, på hospitalet eller i skole, foregår det alt sammen i Khasab.




Snart ankrede vi op for at snorkle inde i fjorden. Vandet er 22 grader her i februar måned, så det er jo som en skøn sommerdag i Danmark. Dem, som kender os godt vil dog vide, at vi normalt kun bader i tropisk vand.
Men vi var også nysgerrige for at finde ud af, om der var noget at se. Så Rasmus var mest modig og tog en for holdet for at udforske forholdene under havets overflade.
Der var en masse små stribede fisk, men meget få koraller og ingen store ting at se.

Da syv modige og våde turister skulle ombord igen, hjalp personalet med at få os bruset af for saltvand samt med at uddele store badehåndklæder – god service! Og da alle var tørre igen, blev der serveret lækker frokost med ris, grøntsagsdhal, fisk, frisk salat, dejlig hummus og brød.



 
Da vi ankrede op det næste snorkelsted var 7 modige turister blevet til 0. Men vi nød fjorden og udsigten, inden vi sejlede den flotte vej tilbage mod land igen.



På havnen blev vi omdirigeret til en speedbåd og sejlet til White Sandy Beach sammen med et spansk par, som ligesom os skulle campe her for natten. Det var dog noget blæsende, og vi var glade for, at vi havde taget varmt tøj med.

Der var allerede slået telte op og redt senge til os, ligesom der var stillet ”brusere” op med rent vand og et rigtigt toilet, så det var nærmest luksuscamping.



Vi gik en lille tur på stranden, skrev blog, drak te og nød de sidste varme stråler inden solen gik ned kl. 18.30.

Omkring kl. 19 kom speedbåden igen. Denne gang med vores aftensmad. Det var lækkert, at der blev bragt helt frisk mad ud til os, og snart fik vi serveret grillet kylling og fisk, pasta, brød og salat.



Da vi havde spist, blev der tændt et lejrbål på stranden, men vi gik ret hurtigt i seng, da vi var trætte efter en oplevelsesrig dag med masser af frisk havluft.

Efter en hyggelig nat i teltet kom speedbåden igen – denne gang med nykogte æg, friske brød og tilbehør. 




Efter morgenmaden pakkede vi vores ting sammen og sad lidt i solen og nød stranden, inden vi blev sejlet ind til havnen. Her stod vores næste guide Lido klar. Han skulle være vores chauffør på dagens ”mountain-safari-tur”. Vi hentede endnu en gæst, før vi begav os ud af byen og op til turens første udsigtspunkt. Det var super flot at stå der på toppen med udsigt over den østvendte fjord Khor Al Najid.




Snart kom vores Toyota Sequoia på overarbejde, da vi begav os på en stejl køretur op i bjergene. Vi stoppede forskellige steder, hvor vi kunne se millioner år gamle fossiller og gamle klippetegninger af samme slags som dem, vi så i Tawi to dage før.






Det var en flot køretur til næsten 2000 meters højde og temperaturen faldt også markant, da vi kom op i de højder.



Alt i alt har det været to fantastiske dage med Musandam Sea Adventure. Personalet har været utrolig venligt og smilende, og de har vartet os op på alle mulige måder. Vi kan kun anbefale denne fantastiske tur til andre, som måtte komme forbi denne del af Oman.




Og som noget nyt kan man også komme på luksus yachtcruise med det nye, flotte skib Rubba. Her er der blandt andet mulighed for at komme på tre dages cruise med to overnatninger i en af de seks dobbeltkahytter under dæk.






Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

fredag den 13. februar 2015

Musandam, Oman

Allerede næste morgen pakkede vi en taske og kørte mod grænsen til Oman. Nærmere betegnet den del af Oman, som hedder Musandam, og som er en halvø skilt fra resten af landet Oman. 
De Forenede Arabiske Emirater ejer en landstribe ind imellem de to dele af Oman og man skal således over grænsen to gange, hvis man skal fra den ene del af landet og til den anden.

Vi blev hurtigt enige om, at det var heldigt, at vi havde lånt en GPS af Sarah og Peter, for ellers havde det været rimelig svært at finde ud af Dubai med vejarbejde, omkørsel mv. Men med fælles hjælp og arabisk musik i radioen gik det.

Overalt på vejene går og cykler der masser af indiske og pakistanske arbejdsmænd, så det er næsten som at være i ”Lille Indien”. Undervejs stoppede vi langs landevejen og spurgte, om det ikke var muligt at få noget indisk mad. Vi blev peget i retningen af en restaurant med det knapt så indiskklingende navn ”Hot Burger”. Her fik vi turens første (men ikke sidste) lækre, indiske måltid mad.

Da vi var i Chennai i Indien var vi vilde med frokostretten thali, så det bestilte vi begge til frokost, og det kom på helt traditionel vis ind på et bananblad. Samtidig var det helt naturligt, at vi spiste med fingrene -skønt! Hele måltidet inkl. en friskpresset mangojuice og en flaske vand løb op i en sum af 55 kr. for os begge.





Vi kørte op langs kysten, men der var ikke noget at se, ud over lidt kameler, før vi nærmede os grænsen til Oman. Så rejste bjergene sig pludseligt majestætisk foran os, og det var en smuk køretur de sidste 45 km til Khasab, som er regionen Musandams hovedby.



Tæt på Khasab havde Rasmus læst om nogle gamle klippetegninger af skibe, kameler og krigere til hest i den lille landsby Tawi.

Vi kunne dog ikke rigtig finde det, men nåede til et sted, hvor asfaltvejen stoppede og besluttede os for at vende om. Men på vej tilbage igen mødte vi en stor turistbus, som kom imod os. Det måtte jo betyde, at vi havde været det rigtige sted! Så igen lavede vi en uvending og fulgte så diskret, som det var os muligt, efter bussen. Vi parkerede vognen, steg ud og sneg os nu ind i turistgruppen, som viste at være ca. 15 franskmænd på tur. Rimelig svært at blende ind –især når vi ikke taler fransk. Men de accepterede vores tilstedeværelse, og snart blev vi af deres guide vist lige hen til klippetegningerne – noget vi aldrig selv havde fundet!




Derefter gik vi hen til der, hvor asfaltvejen stoppede og kom ind i en traditionel landsby, som de har set ud i århundreder her i Oman med primitivt brændekomfur, små lukkede gårde ved husene og dyrefolde med geder og deres kid. 





En dame med tørklæde og traditionel maske for ansigtet kom ud fra et hus og blev rimelig sur over at se så mange turister i hendes baghave. Hun forsøgte at verfe os væk, og det var helt tydeligt, at hun ikke ville fotograferes, og at mændene ikke måtte komme for tæt på. De franske kvinder tog dog ikke et nej for et nej og begav sig tættere på for at snakke med hende, så Anne Marie sneg sig også med, men billeder fik vi ikke lov til at tage på trods af, at hun tøede lidt op undervejs.

Vi kørte til Khasab og begyndte nu jagten på et billigt hotel. Der var dog ikke særlig mange muligheder i byen. Generelt kan vi vist godt uden at fornærme nogen sige, at det ikke er en by, som man ønsker at opholde sig særlig lang tid i, da der ikke rigtig er noget at se ud over et gammelt fort.

Rasmus spurgte en mand i en sportsbutik om råd, og han ringede straks til en ven, som i løbet af 10 minutter kom kørende i sin bil. Han ville køre foran hen til et sted, hvor vi kunne overnatte. Det viste sig dog at være langt uden for byen og ikke ligefrem et hotel, men mere et værelse i et privat hjem. Vi takkede nej og nu kørte vores ven foran os hen til byens billigste hotel The Lake Hotel. Her vinkede han farvel til os og vi fik et værelse til ca. 500 kr. Ikke billigt i vores øjne, men billigt på disse kanter.
Den store hjælpsomhed fra lokalbefolkningen husker vi tydeligt fra sidst vi var i Oman for ca. 4-5 år siden. Dengang blev vi gang på gang positivt overraskede over, hvor meget de lokal på alle måder forsøgte at hjælpe os uden at forlange noget til gengæld ud over et smil og et tak for hjælpen. Det er skønt at opleve!


Til aftensmad besluttede vi at finde noget mellemøstligt, da vi jo ikke er kommet til Oman kun for at spise indisk. Vi fandt en meget velbesøgt restaurant og take away sted Green Lebanon Restaurant Night, hvor vi fik hummus, kylling, pitabrød, falafel og rullekebab. Endnu et dejligt måltid til en billig penge.

Til sidst får I lige en lille video, som Rasmus filmede, da vi stod foran fortet i Khasab. Pludselig begyndte det at strømme ud med arabiske bønner fra fire minareter på samme tid:



Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

onsdag den 11. februar 2015

Vinterferie i Dubai

Vi har gjort det igen. Rejst en mere besværlig og tidskrævende vej og sparet penge. I vores øjne mange penge.

Vi kunne have fløjet direkte fra København til Dubai med Norwegian for 4800,- pr. person, men valgte Aeroflot og et stop på fire timer i Moskva og fik derved billetterne til halv pris. At vi så skulle vente fra kl. 4 til kl. 8 om morgenen var en mindre detalje… men vi sov tre timer på et flisegulv og var derefter klar til at flyve det sidste stykke af vejen, dog med en times forsinkelse.



Vel ankommet til Dubai hentede vi vores lejebil i lufthavnen og kørte ud i solnedgangen. Byen viste sig fra sin flotteste side med lyserød himmel bagved alle skyskraberne.



Nogle af jer vil nok sidde og tænke, at Dubai ikke umiddelbart ville være et førstevalg for os, når man tænker på, hvor vi ellers plejer at rejse hen – og det er fuldstændig korrekt. Men vi har faktisk været her flere gange. En gang på et 20 timers "stop-over" på vej til Indien og nu for tredje gang for at besøge vores gode venner Sarah og Peter og deres børn. Og vi indrømmer gerne, at hvis det ikke havde været for Sarah og Peter, så havde vi ikke valgt at holde ferie i Dubai.

Men vi hygger os altid meget i Sarah og Peters selskab, og samtidig forundres og fascineres vi, hver gang vi besøger denne spektakulære ørkenby. Både over hvor meget byen ændrer sig fra gang til gang, over de fascinerende bygningsværker og over hele samfundet.
Der eksisterer ligesom tre parallelsamfund. De lokale, som går rundt i traditionelt tøj og lever i store træk som man har gjort her i århundreder (nu bare i en moderne storby og uden en flok kameler), alle vesterlændingene, som har gode jobs, store indtægter og lever expat-livet og så alle ”arbejderne”. Især indere, pakistanere og filippinere, som har jobs som bygningsarbejdere, havemænd, stuepiger, køkkenpersonale mv. hvoraf mange lever under kummerlige forhold i denne - kontrasternes by - omgivet af så meget luksus. 
De tre samfund blander sig meget lidt indbyrdes og passer ligesom hver deres.

Og bare lige for at fortælle, at byen rent faktisk ændrer sig, så fortalte Sarah, at der er bygget ca. 3000 nye huse bag ved deres hus, siden vi var her for 2 år siden. Ja, ting går hurtigt her!





Hjemme hos Peter og Sarah stod grillen tændt og snart var der serveret et utrolig lækkert måltid mad på terrassen. Lige hvad vi havde brug for efter en januar måned nærmest kun med regn og en februar, som indtil videre har budt på sne og minusgrader. Skønt endelig at kunne sidde i haven under stjernehimlen med t-shirts og bare tæer – og nyde selskabet, den gode rødvin og den lækre australske oksemørbrad, som var prikken over i’et.


Følg os på Facebook, hvor vi hver dag lægger et rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.