onsdag den 1. juni 2016

Danmark dejligst - Fri leg på Lolland

I St. Bededagsferien har vi været til konfirmation for vores gode venners søn, Gino. Vi har kendt familien siden de flyttede til Falster fra Nicaragua, da Gino var 3-4 år gammel.



Festen blev holdt i 3 dage på Lungholm Slot på Lolland.

LOLLAND - vores naboø. Et sted vi kommer meget sjældent.
Ja, faktisk slog det os i løbet af weekenden, at vi har set mere af Mexico end af Lolland - på trods af at øen kun ligger 5 minutters kørsel fra vores hjem!
Derfor udnyttede vi weekenden max og kørte på tur hver gang muligheden bød sig mellem festlig konfirmation, lækre middage og dejlig snak og hygge med de andre gæster.

 



Lungholm slot er en herregård fra 1639. Familien, som ejer slottet, bor selv i den ene fløj, og udlejer selve hovedbygningen og vestfløjen ud til fester, konferencer mv.
Ud over at slottet er holdt i gammel stil i hovedbygningen, så er der en moderne spa og sauna i vestfløjen, så der var for alvor lagt op til en fantastisk weekend. 
(Til dem, som skulle gå op i kendte og sladder, så kan vi da lige bekræfte at JA, det var her, at danseren Katrine Bonde og sangeren Noam Halby holdt reception og bryllupsfest).


 
 
 
 

Vi blev indkvarteret i Det blå værelse. Herfra var der en fin udsigt over slotshaven, hvor vi gik en dejlig tur og nød de tidligt udsprungne rododendron.

 
 
 
 
 
Snart kørte vi på tur. Første stop blev den lille bitte havn Lundehøje. Vi havde aldrig hørt om den før og endte der ved at køre ud i det blå uden planer. Dreje til venstre, højre, venstre og så fremdeles. En fantastisk måde at se nye hjørner af landet på. Man ved aldrig, hvor man havner.

Som Peter Plys og Grisling udtrykker det:
"Hvor skal vi hen Plys?" spurgte Grisling
"Det ved jeg ikke," svarede Plys
Og så tog de hinanden i hånden og gik derhen.

 



Derefter blev det til en køretur gennem både Rødby og Rødbyhavn. Uden pis, så havde Anne Marie ALDRIG besøgt byerne før. Og de levede desværre fuldt ud op til Lollands ry om butiksdød, forladte huse og trøstesløshed. Vi håber, at en forhåbentlig snarlig Femern-forbindelse kan være med til at skabe arbejdspladser og derved flere folk, flere butikker, flere renoverede huse.

Men lad os komme tilbage til de positive oplevelser, som der heldigvis også er masser af på Lolland, men som journalisterne oftest glemmer at fortælle om, når de laver udsendelser som "På røven i Nakskov".

Næste formiddag var der fri leg på Lolland, og vi kørte efter morgenmaden hen til Polakkasernen, et lille museum i et gammelt hus, som blev bygget til sæsonarbejdere, nemlig polske roepiger, af godset Lungholm i 1911.
Der har været polakkaserner flere steder rundt om på Lolland og Falster, men meget få står tilbage og denne ene blev i sidste øjeblik reddet, da kommunen ville rive den ned. Den blev gjort til museum og fortæller nu en interessant og vigtig historie om indvandringen på Sydhavsøerne i forrige århundrede.



Vi undrede os noget over denne skiltetekst, som fortæller om, hvorfor det netop var polske kvinder, som fik job i roemarkerne og ikke mænd.



Vil man gerne besøge museet, så tjek åbningstiderne på hjemmesiden og husk at bestille tid, hvis I kommer uden for normal åbningstid.
Vi var dog super heldige. Vi var egentlig bare kørt derhen for at se huset udefra og læse skiltene, men da vi kom forbi, var der andre på rundvisning, og derfor fik vi også lov til at tage en rundtur for 30 kr. pr. person.
Og så fandt vi ud af, at der var en shelter i "haven". Det er altid godt at vide, hvor de ligger rundt omkring i landskabet.

Næste stop blev den nye strand i Bandholm. Det er super lækkert, at byen har fået en strand og ekstra godt for Badehotellet, som ligger lige overfor. Det skal nok blive et hit til sommer.



Vi kørte derefter til Knuthenlund, hvor de har en fin gårdbutik med café. Her kan man nyde masser af lokale produkter og købe lidt med hjem.



Det aller bedste var dog, at man kunne få lov til at gå i staldene og klappe dyrene. Der var masser af lam på denne tid af året, og vi var nærmest ikke til at løsrive igen.

 

 



En kalv kastede sin kærlighed på Rasmus og gennemsuttede hans tommelfinger.



Så gik turen til Ravnsborg voldsted, hvor der engang i middelalderen har ligget en borg. Der er nu kun en bakke og meget lidt af murværket tilbage, men udsigten over Smålandshavet til Femø, Fejø og Askø er hel fantastisk.





Da vi nåede Kragenæs havn, spiste vi vores medbragte mad på en lille solplet bag campingpladsen. Det er altid tiltrængt at få fyldt depoterne op, når man er på tur.



Og så blev sidste stop den meget spændende skulptur Dodekalitten, som da vi besøgte den, bestod af 2 færdige stenansigter, men som skal ende med at blive til 12 stenstøtter i en cirkel. Det er kunstneren Thomas Kadziolas der står bag, og vi må sige, at han har valgt en fantastisk placering til sit kunstværk.

 


Derudover har komponisten Gunner Møller Pedersen komponeret musik til, som spiller fra underjordiske højtalere. Det giver en fantastisk stemning, og stedet er klart et besøg værd.

I begyndelsen af juni 2016 skal Dronning Margrethe indvie endnu en skulptur til samlingen. For os byder det jo op til endnu en tur til Dodekalitten og Lolland engang i fremtiden, så vi kan besigtige det nye ansigt.

 


Vi var til en fantastisk konfirmation på Lungholm slot. Stort tak til Gino, Eva og Bo samt alle gæsterne for masser af snak og hygge. Samtidig fik vi kigget nærmere på vores skønne naboø Lolland. Det er ikke sidste gang, at turen går den vej.



Og så nåede vi da lige at få en ordentlig gang snevejr søndag formiddag, inden vi kørte hjem igen. Slottet og dets omgivelser tager sig nu også godt ud i vintervejr på trods af, at kalenderen skriver april.

 
 
Følg os gerne på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Sommerens rejse går til Ecuador og Galapagos.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar